Velkommen til

Nu kan du gå med Bertil på opdagelse i Byhavens interaktive læringsmiljø. Brug Byhaven som dit klasselokale og blive meget klogere på miljø, genanvendelse, kompostering og affaldssortering. Du kan også møde figurerne Skralde-Arne, Blomster-Simone og Kalle Kompost fra bogen ’Bertil i Byhaven’, som bl.a. kan fortælle om, hvordan man sorterer sit affald rigtigt. Du kan selv gå på opdagelse i Byhavens univers eller aftale en guidet tur med en af Aktivitetscentret Sundholms ansatte. Læs meget mere og find opgaver her på siden.

Om Byhaven

Byhaven på Sundholm er en grøn oase, hvor alle er velkomne. Her mødes områdets beboere og familier med børn fra lokale daginstitutioner og Sundholms brugere. Alle med en fælles passion for haven og de grønne omgivelser – her passer man både sine egne plantekasser, men hjælper ligeså gerne naboen med vanding eller høst.

Som besøgende er man altid velkommen til at slå sig ned med sin madpakke og nyde solen, duftene i drivhuset eller bare se på hønsene, der løber frit omkring i haven. Byhaveforeningen og Aktivitetscentret Sundholm sørger for at haven altid er ren og indbydende. De fodrer havens høns, kaniner og kat og sørger for at bålpladsen er klar til grillsæsonen.

Haven er med andre ord et helt naturligt samlingspunkt, der bringer lokalområdet tættere sammen – i sommerhalvåret, men også i julemåneden, hvor haven er ramme om vores salg af ’Hjemløse juletræer’.  

 

Du finder Byhaven her

Læs Bertil i Byhaven her

Støttet af

I samarbejde med

Åbningstider i Byhaven

Onsdag, 19. december 2018

Åbningstider i Byhaven

08:00 - 22:00

Horizontal tabs

Åbningstider i Byhaven

Bemærk at Aktivitetscentrets medarbejdere er til stede i Byhaven på alle hverdage 8.00-14.30 (fredage til 13.00).

Rundvisninger skal aftales på forhånd ved kontakt til personalet i Byhaven på 51205661 eller 29281885.